Frederikssund Frederiksværk Flyveklub

 
  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Til alle jer, der altid gerne har villet men bare aldrig har fået prøvet at flyve! 
Grundet det dårlige vejr søndag den 30. maj, valgte vi at udskyde vores åbent hus arrangement til lørdag den 19. juni. 
Så er der åbent Hus i Frederikssund Frederiksværk Flyveklub (FFF) den 19. juni fra kl. 10.00 til 18.00

FFF slår igen dørene op til det meget populære og (næsten) årligt tilbagevendende Åbent Hus arrangement på svæveflyvepladsen på Ellehammervej 14 i Frederikssund.

Har du altid godt kunne tænke dig at prøve at flyve, men bare ikke vidst hvordan du skulle komme i gang?  

Tror du også, at det koster spidsen af en jetjager selv at komme til at flyve blandt fuglene?

Frygter du også, at det er sværere at flyve end det er at lave mad som Jamie Oliver?

Så kom og find ud af, at:  
  • det er let at komme i gang,
  • det koster langt mindre end man skulle tro, og
  • hvis du har cyklet eller kørt i bil hen til os, så kan du sandsynligvis også flyve!

 

  • Tag familien med og kig ned og mød vores flinke instruktører, der hele dagen står klar til at tage dig/jer med på en prøvetur i en af vores tosædet svæveflyvere.

Oplev suset fra vores spil når der bliver givet gas og V8’eren sender dig fra 0-100km/t på under 4 sekunder samt ikke mindst friheden ca. 15 sekunder senere når et lille ”klonk” fortæller dig, at du nu er fri som fuglen i over 300 meters højde!

Du kan også være med til at hente landede fly tilbage med vores traktor, trække fly i luften med vores spilfører eller køre wire ud med vores firhjulstrækker. Og så har vores ”hygge-kasseansvarlige” lovet, at det hele dagen vi være muligt at købe lidt at drikke og spise.

Der er med andre ord ingen undskyldninger længere – kom og lev drømmen, kom og flyv!  

1 tur: 150 kr., 6-turskort: 600 kr.