JoomlaTemplates.me by Discount Bluehost

Første 100 km

Senest opdateret: Mandag, 17. februar 2014

Gives efter ansøgning til den pilot den som den første på året for første gang flyver en distance på min. 100 Km med start fra FFF og som ikke tidligere har fløjet 100 Km uanset startsted.

Vundet af:

1993: Ole Refsgaard
1992: Jens Hansen
1989: Stephen Perry
1984: Henrik Frach Larsen
1978: Jørgen Jepsen
1977: Jørgen Dantoft

Statutter:

For pokal udsat af

Helge G. Nielsen

Pokalen er skænket Frederikssund-Frederiksværk Flyveklub af Helge G. Nielsen ved Klubbens 12 års fødselsdag. Den er en vandrepokal, og den gives efter ansøgning og efter bestyrelsens afgørelse til det medlem, som har udført årets første flyvning over 100 Km med start fra FFF, udført af en pilot der ikke før har fløjet 100 Km uanset startsted. I tvivlstilfælde er FAI's "Rekord- og Diplomregler" gældende.

Pokalen overgår til klubbens varetægt og udsmykning, når der ikke længere er plads til indgravering af navne.

Gravering med vinders navn, årstal og distance betales af FFF.

Årets vinder har pligt til at opbevare pokalen i værdig stand og under betryggende forhold, ligesom vedkommende er erstatningspligtig i tilfælde af pokalens bortkomst.

Pokalens uddeling, der skal føres til protokols, finder sted i forbindelse med FFF's årlige ordinære generalforsamling.

Frederikssund, marts 1997

Helge G. Nielsen

Visninger: 2338